Fortvivlelsens etik af FrederikMeyer og Maja Elbek

How to Loose Nothing in a Bottle of Despair leveres af vidunder drengen FrederikMeyer og Maja Elbek.

Nummeret bliver fremført i et melankolsk stemningslag med dybde fra instrumenterne, som skaber bredde i nummeret. Dertil tilføjes industrielle clicks og glitches, som er med til at gøre nummeret unikt. Sangen er sunget af Maja Elbek som bidrager med en smuk vokal til kompositionerne. På hendes vokal er der lagt en reverb effekt, som er med til at skabe det ambiente billede. Samspillet mellem musik og vokal, gør nummeret unikt og særdeles anbefalingsværdigt.
How to Loose Nothing in a Bottle of Despair er at finde på hans EP “B-sider og Remixes”, som kan hentes gratis. Linket kan findes på hans Soundcloud side.

På stjernekiggeri med Rewolmer

Nummeret Clear Motion leveres af Rewolmer, og er produceret med stor kvalitet. Nummeret rummer en masse dybde, som hurtigt gør at man indlever sig i hans musik.

Jeppe Lauritsen, som er manden bag Rewolmer har bosat sig i København, hvorfra han sigter til måls efter stjernerne. Hans musikstil er så karakteristisk og unik, at man roligt kan sige, at han har formået at få skabt sin helt egen lyd.

Er du til melodisk elektronisk musik, som danser hånd i hånd med beatet akkompagneret af en blød vokal, så skal du  lytte til nummeret Clear Motion og opleve Rewolmers særprægede musikstil.

Fontomi og Erika Casier sætter afslapning på menuen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På en dag som i dag, hvor solen skinner og varmen er tilbage, er nummeret No Lows af Fontomi ft. Erika Casier perfekt til stemningen. Når vejret er så godt, har man en tendens til at sætte tempoet ned, og slappe mere af. Afslapning er præcis hvad No Lows skaber.

Nummeret rummer en masse dybde, og indeholder en smuk vokal fra Erika Casier. Vokalen og de øvrige instrumenter og beats er fyldt med ambients og reverb, som i sammenspil skaber en helhed omkring nummeret. Udover vokal og programmeringer, finder man også et organisk instrument på nummeret i form af guitar, som passer perfekt ind i nummerets struktur.

Bedre “chill vibes” fås ikke på en dag som i dag!

When Saints Go Machine og Coco O på fortryllende Xander cover.

 

Bloggen har stået stille i en periode men er nu tilbage og klar med en masse anbefalinger af kreativt dansk musik fra den elektroniske verden. Derfor ligger jeg hårdt ud med et Xander cover af When Saints Go Machine og Coco O.

Det er vel efterhånden de færreste, som i en eller anden form kender til bandet When Saints Go Machine, der tidligere på året vandt årets P3 pris. Coco O er også en erfaren sangerinde og er blandt andet kendt fra bandet Quadron.

Sammen fortolker When Saints Go Machine og Coco O nummeret Hos Mig Igen fra Xander. Resultatet er kreativt, og som udgangspunkt ville man tro det var et helt andet nummer, da det skiller sig ud fra originalen. Samarbejdet mellem artisterne gør nummeret exceptionelt, med Coco O’s smukke vokal og When Saints Go Machines karakteristiske stilart, samt forsanger Nikolaj Manuel Vonsilds genkendelige vokal. Sammen får de skabt et elektronisk pop nummer, som rummer utallige detaljer og finesser, som beriger os som lyttere. Tag selv et lyt!

Melankolske stemninger fra Sekuoia.

Sekuoia har remixet nummeret Floating fra Rumpistol. Resultatet af det er yderst gennemført. Nummeret rummer en blød dynamik og ambients, som virker stemningsskabende og elegant bærer nummerets melodier gennem ens øregange. I modsætning til originalnummeret hvor vokalen ligger i et højt toneleje, har Sekuoia sat både tempo og vokalen ned til et dystert niveau. På trods af nummerets mørke elementer, får man en tilbagelænende følelse af behag og tilfredshed.

Remixet kan høres på nedenstående afspiller, og hvis det sætter en interesse i gang, kan Sekuoia opleves i de kommende uger på forskellige spillesteder.

 

http://soundcloud.com/sekuoia-1/rumpistol-floating-sekuoia

 

Pumpende bass rytmer fra The Number og Pede B.

Den danske dubstep-duo The Number har allieret sig med MC Fight Night legenden Pede B på nummeret “Håber på det bedste”.

“Håber på det bedste” er en fusion af dubstep og hiphop. Nummeret er top produceret, og lyrikken er fængende med fraser, som man hurtigt lærer og får på hovedet. Som nummeret bygges op af versene kommer omkvædet, hvor den karakteristiske wobbelbass antændes og får nummeret til at eksploderer i et omkvæd, der ikke kan andet end at få en til at gå amok. Dette nummer er højest anbefalingsværdigt for jer der kan lide musik, hvor bassen er i centrum.

Lukas Graham og Jay-Z VS. James Kayn.

På et nyt remix fra James Kayn samler han Lukas Graham og Jay-Z i et spændende mash-up remix, som er fyldt med funky bass gange, et taktfast beat og en synth der er med til at skabe en ramme om hele nummeret. James Kayn der tidligere har vundet bandbase remix konkurrencen, formår endnu en gang at skabe et unikt remix, noget som man efterhånden må sige er noget han kan skrive, som et af sine specialer på hans musikalske CV. Dj’en fra Skive er efterhånden en erfaren herre i det danske klub miljø, og dette mash-up remix fortæller lidt om hans evner når han begynder at klippe-klistre i et stykke musik. Lyt selv og hør hvorfor dette mash-up fungerer så godt.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.